Det dybeste hav, eller nærmere den dybeste oceangrav, man finder i hele verden, er Marianergraven. Marianergraven ligger mellem Australien og Asien og den er opkaldt efter Marianerne, som er øer der ligger i området. Graven har en længde på hele 2.550 km. og en beskeden bredde på kun ca. 69 i gennemsnit. Man kalder det dybeste punkt i graven for Challengerdybet og det dybeste punkt er på 10.911 meter under havets overflade.
Den måde Marianergraven er dannet på, er ved at en af jordens oceanbundplader presses ned under Marianerpladen. På den måde er der sket en sammenstød dybet er blevet dannet. Marianergraven er målt til at være blevet dannet for over 150 millioner år siden. Det har været muligt at måle, at der er omkring 100 små skælv i graven om året på grund af pladernes gnidninger. Man troede ikke at der kunne leve liv så langt nede i graven, men da man i 1960 nåede bunden før først gang, fandt man undervejs forskellige organismer der levede nede i mørket. Man har flere gange efterfølgende bevæget sig ned mod bunden af Marianergraven med diverse ubåde, og flere gange har man fundet unikke fund på bunden der ligger til grund for meget forskning.
Så lagt nede har mennesket været under havets overfalde
Ser man på Marianergraven sammenlignet med noget andet man måske bedre kan forholde sig til, så er graven så dyb, at man vil kunne lægge Mount Everest ned i den og bjerget vil stadig være dækket af vand.
Man opdagede først Marianergraven tilbage i 1951 og man har formået af dykke ned i graven 6 gange siden, men ikke alle har nået bunden. Alt lys forsvinder når man kommer længere ned end 1.000 meter og dyrene forsvinder når man kommer længere ned en 6.000 meter – det er også ved denne dybde at størstedelen, ca. 97%, af verdens havbund ligger på. Kommer man længere ned en 6.000 meter er det umådeligt sjældent at man finder dyr der kan leve.
Kun 2 ubåde, hvis man kan kalde dem det, har formået at nå bunden af Marianergraven. Første gang var tilbage i 1960 og her tog det hele 4 timer og 48 minutter at komme helt til bunden. Opstigningen tog ca. 3 timer og 15 minutter. Igen i 2012, hele 52 år efter første gang man nåede bunden, prøvede man ingen. Her tog nedstigningen kun 2 timer og opstigningen tog 1 timer, og undervejs havde de ophold på i alt ca. 6 timer. Teknologien har gjort det lettere at komme længere ned under havets overflade og man kan blive der nede i længere tid. Dette giver gode muligheder for undersøgelser, billeder mv.. Og alt dette vil kunne bruges til forskning og meget andet der kan gavne både teknologi, mennesket og vores måde at leve på.
Rejs til Australien
Det er muligt at besøge Marianergraven fra havets overflade, og det er et ideel besøg værd hvis man rejser i grupper, måske hvis man holder i sit sabbatår i udlandet. Besøget vil være helt speciel og sammen med andre unikke steder, får du naturoplevelser du vil huske hele livet.